Siden sidst …

Det er ved at været noget tid siden jeg har skrevet herinde. Måske fordi jeg har følt, at det hele blev lidt ynkeligt fra min side af. Klynk. Men sådan er det ikke mere. Der er sket et eller andet inden i, og jeg er knapt så påvirket af stress. Men samtidig super bevidst om ikke at falde tilbage i det samme spor som sidst.

Derfor har jeg skiftet brance ..

Jeg har fået et nyt job. Det er en kundeservice stilling, hvor jeg også kan arbejde hjemmefra. Noget helt andet end det jeg plejer at lave, og så alligevel ikke. Det var svært at tage beslutningen om ikke at vende tilbage til plejesektoren, men samtidig så kunne jeg også bare se at det ikke gav mening. Bare det at se på jobannoncer for sosuassistenter gav mig hjertebanken. Og så faldt jeg over det her vikariat, og tænkte at det ikke kunne skade. Stillingen er 37 timer om ugen (t.o.m. septemper), med mulighed for fastansættelse. Og helt ærligt, så glæder jeg mig.

Jeg glæder mig til ikke at gå hjem med en følelse af at være utilstrækkelig, med dårlig samvittighed og følelsen af hele tiden være bagud.
Det er nemlig noget de går meget op i på min nye arbejdsplads. Når man har fri, så har man fri. Så skal man ikke lige tage et ekstra opkald, eller svarer på en ekstra besked. Det virker som om at de virkelig har fanget den der work/life balance. Og det glæder jeg mig bare helt vildt til at opleve.

Og så skete der faktisk også noget underligt noget. For i et øjeblik, var jeg flov over at jeg “bare” skulle arbejde i en kundeservice, og ikke bidrage som sosu assistent. Et jag af dårlig samvittighed over alle de potentielle kollega’er der løber rundt, fordi der ikke er tid nok. Jeg kunne jo hjælpe dem.
Men som min psykolog så klogt sagde til mig –

Anna er den beslutning du tager nu baseret på dine indre værdier, eller på dine følelser?

Den lader vi lige stå et øjeblik.

Og så vil jeg droppe den dårlige samvittighed, og glæde mig til at jeg kan tjene en ordentlig løn igen. For helt ærlig, man bliver sku ikke rig af at være på sygedagpenge 🙂

Følg endelig med på min instagram her, og følg med på min nye rejse

ps. I dag talte jeg 42 planter (potter og stiklinger) og 8 puslespil (+1000 brikker). Jeg har brug for at komme ud.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen